Onsdag den 6. oktober 2010  Kl. 19.30

    Københavns Synagoge

   De Tre Jødiske Kantorer med koret fra den Store Synagoge i Jerusalem
     
      Billetpris:  250 kr.  Kan bestilles allerede nu på jewishculture@gmail.com
      Politiken Plus læsere: 215 kr.  Kan bestilles snart
     


TRE JØDISKE TENORER I KØBENHAVN
ÅRETS ROSH HASHANAH KONCERT I SYNAGOGEN

Salamons Tempel
Musik har siden Salamons Tempel spillet en stor rolle i den jødiske gudtjeneste. I begyndelsen var det Levi-stammens medlemmer som forestod tempeltjenesten – deriblandt musikken og korsangen. Til den dag i dag, 2000 år senere, findes der mange forsangere i synagogen der kan sporer deres aner tilbage til levitterne. Forsangeren kaldes chazzan eller kantor med et bedre kendt udtryk.

Ifølge overleveringen var solosangen ledsaget af 12 musikinstrumenter og 12 mandlige sangere. Efter Templets ødelæggelse i landflygtigheden (diasporaen) var musik først helt forbudt med undtagelse af sabbath-sang sammen med familien. Med tiden blev dette forbud ophævet, men det kan stadigvæk spores i forsangerens og synagogekorets a capella sang til gudtjenesterne på ortodoks vis.

Meget er gået tabt over de 2000 år, men nogle af traditionerne overlevede. Blandt de rituelle traditioner er den ugentlige læsning fra Torarullerne (de 5 Mosebøger), uddrag fra Profeternes bog hvor hvert ord er mærket med små tegn der angiver kadencen.

Traditionelt har gudtjenesten været ledet af en særlig sangkyndig person som grundigt har studeret de forskellige helligdages sange og kendte grundigt til ”nusach”, den korrekte måde at synge den liturgiske tekst og sangene. Dette hverv blev specialiseret i tidens løb og 200-300 år siden var chazzanen eller kantoren født. Kantorerne forsøgte at udsmykke liturgien med egne kadencer og gjorde gudtjenestens sange mere intense og dramatiske og engagerede deltagerne i gudtjenesten. Nogle gange kunne de tilsatte kendte folkemelodier eller andre kendte motiver, varierede og forskønnede de traditionelle melodier.

Den jødiske liturgiske sangtradition i øst og vest
Den orientalske (sefardiske) sangtradition udviklede sig anderledes end den ashkenaziske (europæiske). Mens den sefardiske forsangers intonation er mere monoton og holdes i samme toneleje og ligner den arabiske maqam (bedst kan sammenlignes med arabesker), ”fortolker” den europæiske-ashkenaziske chazzan gudtjenestens ord med dramatisk intonation. Men her er der forskel mellem øst og vest. Kantor og kor i den vestlige tradition foretrækker forskrevne harmonier, gentagelse af vante former og menighedens svar holder sig også til forudsigelige rammer. Den østeuropæiske tradition tillader mere improvisation og menighedens respons er også mere intensiv.

Efterhånden har talentfulde kantorer åbnet egne sangskoler og deres menigheder i små og større byer var meget stolte af deres dygtige kantorer. For manges vedkommende var kantorens sang på shabbat og helligdage den eneste musikalske oplevelse.

Entusiastiske elever strømmede til disse kantorskoler hvor man lærte melodierne udenad, da i begyndelsen fandtes ingen nedskrevne notationer. Senere fik sangerne også formel uddannelse på musikskoler og konservatorier hvor de trænede deres stemmer i stil med det 18. og 19. århundredes verdslige musik. Derfor er det ingen under, at kantorernes sangføring samtidigt med at den indeholder mellemøstlige og østeuropæiske elementer, i store og hele genspejler periodens store operakompositioner.

Kantorens hverv har altid været meget respekteret og det er ikke sjældent, at traditionen nedarves i familien. Nogle kantorer bliver berømte ud over deres egne menighed og prøver lykken i en større by eller i udlandet. Den britiske konservative politiker, Michael Howards far kom for eksempel også fra Transsylvanien til England for at blive kantor der.

Kantorsang og opera
Nogle andre får en karriere uden for den religiøse verden og opnår verdensry. En hel del af dem blev operasangere, eller som Al Jolson, som var født i en kantorfamilie, jazz sanger. Et andet kantorbarn, Irving Berlin, blev en af USA's største sangskrivere med ”God Bless America” og ”White Christmas” i bagagen. Nogle af dem når også poppens verden, for eksempel Bob Dylan, Barry Manilow, Neil Sedaka eller Neil Diamond kommer enten fra kantorfamilier, eller trådte deres musikalske barnesko i synagogekoret. Og her må vi også nævne vores egen Ralph Levitan, som blev kendt over hele kongeriget gennem Grand Prix.

Kantorerne har altid været hyldet som store kunstnere og de største af dem optræder til koncerter verden over hvor publikum kan nyde deres virtuositet i liturgiske sange og operamusik . Disse kantorkoncerter trækker store tilhørerskarer i hele verden og det er os en stor glæde, at JEWISH CULTURE IN COPENHAGEN har kunnet invitere tre af de største nulevende kantorer sammen med koret fra Jerusalems Storsynagoge til årets Nytårskoncert i synagogen d. 6. oktober.


Kantor Benzion Miller stammer fra flere generationer af kantorer blandt Bobover hasider og er en levende legende. Han er født kort efter krigen i en DP-lejr (displaced persons’ camp) i nærheden af München. Den unge familie flyttede til USA hvor lille Benzion startede sin sangkarriere som 5-årig! Han har studeret i forskellige yeshivaer og arbejdet som kantor både i Canada og siden 1981 i New Yorks Beth El Synagoge i Boro Park. Hans verdensberømte tenorstemme har lydt over hele verden, også med mange symfoniske orkestre og han har indspillet et utal af cder.
http://www.thecantors.com/miller.htm


Moshe Schulhof var født i New York og var også et musikalsk vidunderbarn. Han var seks år da han debuterede for 2000 tilhørere. Senere lærte han at synge på syv forskellige sprog og hans sangstil følger i hans fars og farfars fodspor, som var kantor i Østrig. Han studerede kantorsang og operasang både i New York og i Montreal og har senere arbejdet både i USA og i Canada. Han har i mange år været kantor for Beth Jacob Centret i Miami Beach, men i senere år bringer hans omfattende koncertengagementer ham over hele verden. Han har også optrådt med førende symfoniorkestre, og underviser ligesom Benzion Miller. Sidst har har også optrådt for de amerikanske kongresmedlemmer og repræsenterede kantorsangen på historiske koncerter på en turné i Østeuropa.
http://www.mosheschulhof.com/new/rw/index.html

Israel Rand var født i Tel Aviv og har studeret sang i Israel. Allerede som kantorstuderende var han udnævnt til ledende kantor i Centralsynagogen i Tel Aviv. Senere kom han til USA, hvor han var kantor både på Long Island og på New York Synagogue i Manhattan. I 2006 vendte han tilbage til Israel til Ramat Gans Store Synagoge, som siden blev centret for liturgisk musik og som også tiltrækker mange gæstekantorer og et stort publikum. Israel Rand optræder flittigt til koncerter, hans repertoire spænder fra liturgiske sange til operaariaer, jiddische og neapolitanske sange, israelske og hasidiske folkesange og musicals. Han sang overalt, fra Lincoln Center i New York til Operaen i Budapest og mange andre steder. Han optræder med ledende symfoniorkestre og underviser kantorstuderende.
http://www.israelrand.com/official/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1


Koret fra Jerusalems Great Synagogue er et herrekor der har eksisteret i mange år og bliver betragtet som et af de bedste kantorkor i verden.
Koret rejser verden rundt og har et bredt repertoire.
Nytårskoncertens program vil bestå af både jødisk og verdsligt repertoire af operaarier og andet populær musik. Jerusalemkorets udsøgte sang vil ledsage de tre tenorer.
http://www.mostlymusic.com/jerusalemgreatsynagoguechoir-p-2361.html