Image description

Jødisk kulturrejse til Spanien

  • Cordoba, spain, Time: 22:45
  • Price: ca. 10.600 kr.

12 spændende dage i Spanien med Jewish Culture in Copenhagen (JCC) fra 10.juni til 21.juni 2015.

JCC’s næste kulturrejse bringer os til det skønne Spanien. Vi starter rejsen i den pragtfulde Andalusien, hvor vi bor i Cordoba og Sevilla og slutter i Spaniens hovedstad - Madrid.
JCC's program byder på flotte gamle synagoger, moskéer, kirker, museer, mm. samt udflugter til en perlerække af smukke byer som Granada, Cadiz, Toledo og Segovia, alt dette i godt selskab!!

På rejsen skal vi desuden opleve den jødiske musikfestival - International Sephardic Music Festival, der afholdes i Cordoba i perioden 8 – 13.juni.
Rejsen indeholder fly, busture, 3 og 4**** hoteller med
morgenmad, dansk guide med speciel viden om Spanien på hele turen
samt lokale guider.

Pris: ca. 10.600 kr. pr. pers. ved dobbeltværelse
(enkelte udgifter er ikke på plads endnu).
Tillæg for enkeltværelse: 1800 kr. Entre til museer og lign,
samt evt. fælles frokoster/middage er ikke inkl. i prisen.
Betaling af forskud på 2000 kr. skal ske inden den 15. november 2014.
Beløbet kan ikke refunderes grundet reservation af fly og hoteller.
Restbetaling senest den 31.marts 2015.
Indbetaling skal ske på JCC’s konto: Danske Bank, reg.nr. 1551,
konto nr. 10807328.

Tilmelding til rejsen skal ske via mail til JCC på jewishculture@gmail.com.
Tilmeldingen er først gældende fra modtagelse af indbetaling.
Angiv venligst navn som angivet i dit pas, mobilnummer og e-mail adresse.
Din/jeres deltagelse vil blive bekræftet pr. mail.
JCC forbeholder sig ret til at refundere indbetalte depositum i tilfælde
af at rejsen bliver overtegnet.

Forsikring:
Rejsen er ekskl. relevante forsikringer. JCC er ikke ansvarlig for refusion
af udgifter, da rejsen er arrangeret via et rejsebureau som er medlem
af rejsegarantifonden.

Afbestillingsforsikring og rejseforsikring:
Vi anbefaler, at hver enkelt rejsende tjekker med eget forsikringsselskab
med henblik på privat aftale; Husk det blå kort.

Betingelse(r) for deltagelse:
Forudsætter medlemskab af JCC's rejseklub
Du skal være i stand til at kunne gå lange distancer og ikke være gangbesværet. Være tilgængelig pr.
e- mail og mobiltelefon.

Rejsen gennemføres, såfremt der er min. 35 deltagere. Der er plads til max. 45 deltagere. Yderligere information samt detaljeret program følger senere.
Har du øvrige spørgsmål, så kontakt JCC.
Der forbeholdes ret til ændringer.  

Cordoba, spain