Image description

Jødisk Nytårskoncert: tre tenorer synger SHLOMO CARLEBACH

  • Københavns Synagoge, Kl. 19:30
  • Pris: 250

SHLOMO CARLEBACH – tre tenorer med israelsk kor
Nytårskoncert 2017
Tirsdag den 17. oktober 2017 kl. 19:30 i synagogen i Krystalgade.
Takket være Shlomo Carlebach (1924-94), ”Den Syngende Rebbe”, jødisk religiøs musik er bragt ud af synagogen og blev hver mands eje. Hans sange blev og bliver sunget over hele verden, han optrådte vidt og bredt og indspillede sine egne kompositioner og arrangerede liturgiske sange på en måde der ramte lige i hjertekulen af Woodstock-generationen.
Hans sange er blevet klassikere og inkluderet i jødiske sangbøger og synges ofte af jødiske sangere.
Mange af melodierne hører til den ortodokse musiktradition, men hans arrangementer passer lige så godt til en koncertsal eller festivalplads og en hel generation voksede op med hans sange på læberne. Hans stil kombinerer hasidisk jødedom med varme og personlige følelser, der får dig til at være en del af det og synge med. Denne følelse, som publikum kunne opleve ved hans koncerter og gudtjenester fyldt med musik, vil Jewish Culture in Copenhagen genskabe, når vi har inviteret de unge kantorer Moshe Fishel, Tsudik Greenwald og Tzvi Grinhaim sammen med et israelsk kor, der vil nyfortolke Shlomo Carlebachs sange for os.
Carlebach betragtes i dag som den største jødiske religiøse sangskriver af det 20. århundrede. Under hans karriere i over 40 år har han komponeret tusindvis af melodier og indspillede mere end 25 albums, som stadigvæk er ligeså populære som i hans levetid. Han var også en af pionererne af Baal teshuva bevægelsen (tilbage til jødedommen), som henvender sig til unge jøder for at vende tilbage til deres jødiske arv gennem oplysning, sange og inspirerende storytelling.
Reb Shlomo var født i Berlin i en rabbinsk familie, studeret i en jeshiva i Litauen og kom til New York i 1939 og har både arbejdet som rabbiner og kantor, ledte den lille Torah-kreds TASGIG, "Taste And See God Is Good". Han spillede og komponerede jødisk musik og fulgte den Lubavitcher rebbe Schneerson, der opfordrede ham til at bruge hans talent til at gå ud til studerende på universiteterne og få dem til at vende tilbage til religiøs jødedom.
Han begyndte at skrive sange i slutningen af 1950-erne, først udelukkende baseret på teksterne fra de hellige skrifter eller bønnebogen. Selv om han komponerede tusindvis af sange, kunne han ikke læse noder. Men sangene som fx. Am Yisrael Chai (Israels folk lever videre), en sang som var tilegnet de sovjetiske jøder eller Borchi Nafshi (Min sjæl velsigner Herren) blev verdensberømte.
Carlebach sagde i et interview i New York Times, at hans sangkarriere begyndte i Greenwich Village i New York, hvor han mødte Bob Dylan, Pete Seeger og andre folkesangere.
Han optrådte også på de årlige hasidiske sangfestivaler i Israel, som bidrog til populariseringen af hans musik. Han blev også påvirket af tidens andre sangere og andre instrumenter og psykedeliske toner kom til. På det tidspunkt levede han i en moshav i Israel i længere perioder.
Sangene har relativt korte melodier og liturgiske tekster med mange gentagelser. De iørefaldende melodier er nemme at lære og blev inkluderet i mange gudstjenester i hele verden.
Da han kom tilbage til New York, var han rabbiner i hans egen Carlebach Shul på West 79th Street.
Mens han levede, blev han tilbedt af fans og set ned på af mange ortodokse rabbinere pga. hans musik og outreach aktiviteter. Han blev også kritiseret, fordi han lyttede til og roste og kyssede syngende kvinder på en kærlig måde. Han var også omstridt pga. sine uortodokse metoder til at udbrede sin lære, men der var aldrig tvivl om hans sanges dragende kraft!

Hans datter, Neshama Carlebach er selv sangskriver og sanger og fortsætter sin fars sangtradition.

Der er skrevet en musical om hans liv med titlen Soul Doctor i 2008 og der findes en dokumentarfilm, You Never Know, som beskriver hans filosofi.
Det er et kæmpe livsværk, som de unge stjernekantorer Moshe Fishel, Tsudik Greenwald og Tzvi Grinhaim vil præsentere for os sammen med koret.
Kantor Moshe Fishel, 28, var født i Israel og velkendt over hele Europa. Efter sine kantorstudier i Israel studerede han videre i München og arbejdede som kantor i Melbourne i Australien og nu i München. Ud over sine pligter i Münchens synagoge optræder han ved koncerter, sidst ved den jødiske festival i Krakow. Han har en usædvanligt lyrisk tenorstemme, og optræder ofte sammen med tidens største kantorer og dirigenter.
Kantor Tzvi Grinhaim er også fra Israel, han er 24 år gammel. Allerede som 10-årigt vidunderbarn havde han en unik stemme og usædvanlig sangtalent. Hans lyriske og kraftige tenorstemme rækker vidt og siges at røre publikum til tårer. Eksperter spår ham en stor operakarriere. Han begyndte kantoruddannelsen som 14-årig, som 19-årig blev han kantor i Köln i Tyskland, men vendte tilbage til Israel for at tjene i det israelske hær. Nu arbejder han i Tel Avivs Store Synagoge og optræder ved kantorkoncerter i Europa.
Tsudik Greenwald har også en smuk lyrisk tenorstemme, som spænder vidt fra de laveste til de højeste toner med lethed og klarhed. Han var født i New York, emigrerede til Israel og blev uddannet som kantor der. Han har allerede som lille dreng sunget solopartier, men det er først i de sidste to år, at hans ry og respekten omkring ham begyndte at vokse. Mange spår ham en stjernekarriere indenfor kantorernes verden. Han betragtes i dag som en af de største af den unge kantorgeneration. Han optrådte også på Lincoln Center i New York, på Forårsfestivalen i Budapest og havde en serie af 5 koncerter med den berømte Budapest Klezmer band i New York.
Stjernekantorerne bliver ledsaget af Menachem Bristowski på klaver og kor fra Israel.
Glæd jer til denne oplevelse med tre tenorer og Carlebachs musik. Det bliver en koncert vi vil sent glemme.

Koncerten er et samarbejde mellem Jewish Culture in Copenhagen, DJS og Københavns kommune.
Normalpris: 250 kr gennem Billetnet og direkt mail til jewishculture@gmail.com DJS-medlemmer og Politiken Plus: 200 kr

Københavns Synagoge