Fuldt hus til folkemusik i den Sorte Diamant

Af Christoffer Kofler, redigeret af Trine Dam Kofoed d. 18. marts 2010.

Den 9. marts 2010 bød klezmer-roma gruppen “The Other Europeans“ på
folkemusik i Den Sorte Diamants Dronningesal. Koncerten var organiseret af
Jewish Culture in Copenhagen og støttet af bl.a. Det Mosaiske Troessamfund,
Augustinusfonden og Københavns Kommune.
Gruppen har Alan Bern som leder. Den har bestået i nogle år og tæller en
række fremragende instrumentalister. Gruppens navn refererer til
folkeslag/etniske grupperinger, der ikke almindeligvis forbindes med EU's
kernenationaliteter, men som ikke desto mindre også er europæere fx
ukrainere, moldovere, bulgarere, ungarere og jøder.
Repertoiret fordelte sig i to grupper: Traditionel østeuropæisk, jødisk, hassidisk
musik og roma- (zigøjner) musik baserende sig på østeuropæiske folkemelodier

I starten eksisterede EU-projektet som to separate orkestre: en jødisk
klezmer-gruppe og en roma-gruppe. I dag fungerer orkestret som en helhed
og deler sig efter behovet i duo‘er, trioer og kvartetter for pludselig at klinge
som et stort vel samspillet orkester. I sin nuværende form har orkestret spillet
til bl.a. tre store musikbegivenheder: Yiddish Summer i Weimar, Tyskland,
Jewish Culture Festival i Krakow, Polen samt KlezMore festivalen i Wien, Østrig.
Hver gang har EU været med til at finansiere gruppens optræden.
Fra det øjeblik musikerne indtog deres pladser, blev scenen forvandlet til en
stor musikalsk legeplads. Tretten smilende og fantasifulde musikere henrev
publikum med deres muntre toner og virtuositet. Klezmer genrens særlige
energi og vitalitet spredte sig fra scenen, ud over publikum på en helt rigtig
måde. Et sympatisk træk ved orkestret var deres meget umiddelbare og
uprætentiøse facon og konstante nærkontakt med publikum.

Musikken blev hovedsagelig fremført som medleys, suiter eller potpourri, hvor
forskellige typer af folkemelodier flettede sig ind i hinanden i en endeløs række
af kontrastfyldte musikstykker, der varierede i tempo og stemning.
Gruppens rige og ofte forbavsende instrumentarium beviste, at klezmer
musikken ingen begrænsninger kender angående valg af instrumenter eller
deres samklang. Ud over de traditionelle klezmer instrumenter som klarinet,
trompet, saxofon, trækbasun, harmonika og kontrabas, var der ungarsk
cimbalom håndteret af specialisten Kalman Balogh. Med bravur fremførte han
melodilinjer og understøttede orkestret med kraftige, og de for klezmer
musikken karakteristiske, perkussionsslag. Der var en sjældent anvendt
amerikansk træfløjte med mundstykke i enden spillet af Matt Darriaus, som
er en meget alsidig musiker og spiller på flere forskellige instrumenter.
Dernæst viste det sig, at et flygel, spillet af gruppens leder Alan Bern, kunne
virke som et fremragende rytmeinstrument i et klezmerorkester. Der var
sågar en kornet, elegant œ og humoristisk - betjent af Adam Stinga,
dækkende det lidt lavere toneregister, og supplerende trompetens lyse toner.
Det helt lave toneregister blev dygtigt varetaget af tubaen spillet af Mark
Rubin fra USA.

Trompetisten Paul Brody fra Tyskland dannede med sit spil en stærk
melodisøjle, der støttede gruppen med en fremragende teknik og musikalitet.
Den bulgarske akkordeon virtuos Peter Ralchev kunne, med sin enestående
præcise bælgkontrol og ualmindelig hurtige fingre i højre hånd, fremkalde
hurtige ændringer i sindsstemning og anføre melodistemmen i flere minutter
ad gangen.
Aftenens sensation var Mark Rubin, der brugte kontrabassen som
perkussionsinstrument, fremkaldte henrivende rytmer ved at spille på en
funkagtig facon.

Orkestrets varierede musikprogram varede to en halv time. Et begejstret
publikum klappede og orkestret kvitterede med opførelsen af et par nye numre
med uforandret entusiasme. Det var utvivlsomt en af de koncerter, hvor
publikum, inklusive undertegnede, tog et syvmile skridt ind i nye
musikoplevelser indenfor genren folkemusik.

Samlet set var orkestret langt mere avanceret end de klezmer orkestre jeg
tidligere har hørt. Udvidelsen af klezmermusikkens form og lyd mener jeg er
en berigelse, som kan være med til at udvide genren. Koncerten viste også at
musikken kunne tiltrække og begejstre et bredt publikum, og ikke kun
repræsentanter for “the other Europeans“.

Gruppens fulde sammensætning var:
Alan Bern œ gruppens leder (USA/Tyskland, flygel og akkordeon), Dan
Blacksberg (USA, trækbasun), Paul Brody (Tyskland, trompet), Matt Darriau
(USA, fløjte og Es-klarinet og saxofon), Christian Dawid (Tyskland, C-klarinet
og piccolo fløjte), Stas Rayko (Tyskland, violin), Mark Rubin (USA, kontrabas
og tuba), Guy Schalom (Storbritannien, trommer), Kalman Balogh (Ungarn,
cimbalom), Marin Bunea (Moldavien, violin), Csaba Novak (Ungarn,
kontrabas), Peter Ralchev (Bulgarien, akkordeon), Adam Stinga (Moldavien,
trompet).