billeder

JØDISK  KULTURNYT

 



Ny studie om fremmedfjendtlighed er udkommet i november 2009
Mange europæiske lande er xenofobiske, men fordommene rammer også muslimer, jøder, kvinder og homoseksuelle. Ungarn og Polen topper listen og Holland ligger i bunden.
www.welt.de/wissenschaft/article5204486/Vorurteile-gegen-Fremde-in-Europa-weit-verbreitet.html


Taliban har jødiske rødder?
Kan det passe, at jøder og pathaner fra Indien har samme rødder og begge er efterkommere af bibliske stammer i Israel?
Dette spørgsmål er stillet af den indiske genforsker Shahnaz Ali, der på opfordring af den israelske regering er begyndt at udforske forbindelsen mellem afridi pathaner fra Lucknow regionen i Indien og israelitterne.

Alis arbejde kan få stor betydning, hvis hun finder genetiske links mellem pathaner og jøder og kan finde videnskabeligt bevis på hvad mange tror at pathanerne har israelske rødder. Det kan have interessante konsekvenser for forholdene mellem muslimer og jøder i hele verden, siger Dr Navras Aafreedi, som forsker i indo-judaistik og er en af de første som kom frem med teorien om de fælles rødder.
Teorien går ud på, at pathanerne er efterkommere af Efraim-stammen, en af de 10 stammer i den nordlige Israel, der blev sendt i eksil af assyrerne i 721 fvt. Nogle af disse ”tabte stammer” menes at have bosat sig i Indien mellem 1202 og 1761, blandt andet i Malihabad i Lucknow regionen.

Eksperter mener, at Israel bakker op omkring forskningsprojektet, fordi mange pashtuner – som er Talibans hjemmebase – tror på denne teori. Pasthunerne er efterkommere af afridi pathaner og Malihabad er det eneste fredelige område som er tilgængeligt for forskerne og derfor basis for forskningen.

Dr. Aafreedi siger i avisen Times of India, at selv om afridi pathaner i Indien påberåber sig israelske rødder, er de ikke mindre fjendtlige over for Israel end andre muslimer i verden.

http://timesofindia.indiatimes.com/india/Lucknow-Pathans-have-Jewish-roots/articleshow/5431654.cms
http://abcnews.go.com/Technology/taliban-jewish-roots/story?id=9535559

Biblen er ikke uskyldig læsning
Har Gud skabte Eva af Adams ribben … eller af hans penis?
Professor Ziony Zevit fra American Jewish University i Los Angeles mener, at det hebræiske ord tsela i Skabelsens bog (”side”, men traditionelt oversat med ”ribben”) faktisk henviser til Adams penis.
Zevit, som er forfatteren til den nye bog What Really Happened in the Garden of Eden?, argumenterer, at tsela var eufemisme for baculum, som betyder penisben, en knogle som de fleste pattedyr har. Biblen anvender forskellige eufemismer for den mandlige kønsdel.
Denne opfattelse er støttet af flere forskere og der er et væld af bøger, fx The Uncensured Bible, skrevet af to amerikanske bibelforskere, eller The Harlot by the Side of the Road (1997) af Jonathan Kirsch og The X-Rated Bible (1999) af Ben Edward Akerley, som tager Biblen under lupen og tolker de bibliske historier fra en helt anden side. Disse bøger undersøger de bibliske personers seksuelle udskejelser og kigger på ambivalente sproglige udtryk. Der er mange nye hypoteser om fx Josef som transvestit eller Ismael som pædofil. Nogle af forskerne påstår, at Biblen er fuld af erotiske metaforer, obskøne udtryk og
fordelt seksualitet.  Læs mere
http://
killingthebuddha.com/mag/kamasutra/adam%E2%80%99s-family-jewels/

Tegneren David Levine er død, 83
Karikaturtegning er en kunst. Gode karikaturtegnere kan med med få greb indfange en personlighed. David Levine, som i årevis var med til at gøre The New York Times Review of Books til en hel særlig oplevelse for litterært og kulturelt interesserede læsere og døde fornyligt, var en af de store. Hos Levine finder man en særlig blanding af en forfinet, detaljeret streg og en til tider brutal hensynsløshed (ærlighed?) i fremstillingen af “ofrene”. Det var både en gave og en straf at blive afbildet af Levine.
Der er nogle af hans portrætter, man aldrig glemmer. Fx et af Fidel Castro, et af Sigmund Freud og et af Elvis. De har brændt sig fast, den første gang, man lagde øjne på dem. Og hvor mange tegnere kan prale af at have sådan en effekt? Vanity Fair har bragt en kavalkade af hans præsidenttegninger med den rammende titel The Mocking of the Presidents. Eller se More Photos »
David Levine var født i 1926 i Brooklyn, hvor hans far havde en lille tøjbutik og hans mor, der var sygeplejerske, var politisk aktiv på venstrefløjen. Disse politiske sympatier har præget David Levine hele livet igennem.
Læs mere http://www.nytimes.com/2009/12/30/arts/design/30levine.html

EUROPAS STØRSTE OG BEDSTE JØDISKE BOGMESSE I LONDON 27.2 – 7.3.
Den årlige Jødiske Bogmesse i London er ved at løbe af stablen fra d. 27. februar i Royal National Hotel i Bloomsbury http://www.jewishbookweek.com/

Tiltrækningskraften er dels det fantastiske udvalg af bøger af jødisk interesse, alt fra børnebøger til kogebøger, nye israelske romaner, krim, filosofi, kunst, trivia, religion, you name it – men dels også det rige program med masser af guf i form af forfattersamtaler, bogomtaler, cabaret, debatter med mange kendisser.
I år åbner bogmessen med et moderniseret Purimspiel, Sex, Lies and Regal Japes http://www.jewishbookweek.com/2010/sex-lies-regal-japes.php og allerede to dage senere, mandag d. 29. februar er der igen to spændende programmer, først en samtale mellem forfatterne Jonathan Safran Foer og Etgar Keret kl. 19 http://www.jewishbookweek.com/2010/extremely-bad-incredibly-cruel.php og derefter er Storbritanniens overrabbiner Jonathan Saks bogmessens gæst http://www.jewishbookweek.com/2010/what-moral-compass-for-21st-century.php og taler om moralens rolle i det 21. århundrede.

Hele ugen byder på mange spændende samtaler og bogmessen bliver sluttet er med et stjerneskud af programmer, fx lørdag aften en diskussion om Guds eksistens http://www.jewishbookweek.com/2010/36-arguments-for-existence-of-god.php hvor Harvard psykologen Steven Pinker diskuterer med forfatteren Rebecca Goldstein eller søndag eftermiddag når emnet er jødisk homoseksuel kultur http://www.jewishbookweek.com/2010/queer-jewish-culture.php