”DE ANDRE” SOM INGEN VILLE LEGE MED
  Klezmer og Roma i musikdialog

Jewish Culture in Copenhagen byder på fænomenal koncert med THE OTHER EUROPEANS i Den Sorte Diamant 9. marts 2010
af Eva Lehrer

Hvorfor spiller jødiske musikere med sigøjnere? Et det et nyt marketingsgimmick, en trendy crossover eller udtryk for et ægte forsøg på at genopdage gamle musiktraditioner?
Vi får snart mulighed til at bedømme det selv når THE OTHER EUROPEANS kommer til København til foråret.
THE OTHER EUROPEANS begyndte som et musikprojekt i 2008-2009 og kom i stand ved hjælp af EU-støtte. Det voksede ud af tre musikfestivaler i Weimar, Wien og Krakow. Projektets initiativtager og leder er den karismatiske Alan Bern, der er musiker, komponist, bandleder og musikfestivaldirektør i Weimar.
Alan Bern fortæller, at formålet med THE OTHER EUROPEANS er at udforske og videreudvikle både de historiske og nutidens forbindelselinjer i musikken mellem jødisk og sigøjnerkultur, dvs. mellem klezmer og romamusik og fortsætte traditionen af kreativt samspil og gensidig påvirkning.
Omdrejningspunktet var at skabe to nye bands, bestående af 7 jødiske og 7 sigøjnermusikere med rødder i Europa. I projektets første år har hvert band udviklet og spillet separate repertoirer med fælles rumænske-moldaviske rødder – helt ned til Istanbul – og i 2009 begyndte de 14 musikere at spille sammen med fælles repertoire og stil. De spiller også musik skrevet specielt til lejligheden, bygget på deres dybe forståelse for hinandens rødder.
Klezmerbandets leder, Alan Bern, har en fortid som leder og komponist af det verdensberømte klezmerband Brave Old World og blandt de 14 internationalt kendte musikere er Matt Darriau, klezmerorkestret Klezmatics’ fremragende klarinettist, som vi for et år siden kunne opleve netop samme sted i Diamanten. De andre velrenommerede klezmermusikere kommer fra Tyskland, Storbritannien og USA. Romabandet ledes af den ungarske cymbalom-virtuos, bandleder Kálmán Balogh og de andre sigøjnervirtuoser kommer fra Moldova, Bulgarien og Ungarn.

KLEZMER OG ROMAMUSIK

Jødisk musik og sigøjnermusik var hver forankret i to forskellige kulturer, historie og traditioner. Men de havde også i flere hundrede år levet under lignende livsvilkår som betinget akcepterede mindretal – somme tider set ned på, andre gange forfulgt af det dominerende flertal i det samme geografiske område, der i dag omfatter Ukraine, Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Moldova. Det er et stort område i det østlige Europa der før den Første Verdenskrig tilhørte delvis det russiske tsars imperium og det Østrig-Ungarske Monarki.
Jøder og Roma blev opfatter af deres omgivelser som outsidere, de fremmede, de rodløse, der ikke hørte til.
Både jøder og Roma har udviklet komplekse kulturelle identiteter i denne tid – de bevarede deres egne traditioner, men samtidig tilpassede sig til og var i konstant interaktion med deres naboer, både i fantasi og i virkeligheden. Parallelt med marginaliseringen eksisterede der også en stor kulturel vekselvirkning mellem områdets nationaliteter, ikke mindst hvad det angår musikken.
Klezmer og romamusik har i stor udstrækning lånt fra det omgivende samfunds folkemusik. Samtidig har klezmer og romamusikere (lautari på romani) lånt af hinanden og spillede for hinanden og med hinanden. Lautaribands spillede til jødiske bryllupper, bar-mitzvaer (jødisk konfirmation) og andre festlige lejligheder. Det var specielt tilfældet inden for det Østrig-Ungarske Monarki. Det forholdte sig anderledes i det russiske rige. Dér har et veludviklet laugssystem givet klezmerorkestre monopol på at spille ved festlige lejligheder for polakker, russer og jøder.
I det mere liberale østrig-ungarske område var romamusikere ofte medlemmer i klezmerbands – de var simpelthen billigere at hyre.

Jøder har også haft indflydelse på romamusik. Et godt eksempel er den ungarske sigøjnermusiks legendariske fader, Márk Rózsavölgyi, som i virkeligheden hed Mordechai Rosenthal, hvis sigøjnerorkester udelukkende bestod af jøder, forklædt som sigøjnere! Mordechai Rosenthals kompositioner blev senere brugt af selveste Franz Liszt som temaer i hans ungarske rapsodier.
Populær musik og bryllupsmusik har traditionelt været spillet af spillemandsdynastier, jødiske klezmerfamilier eller ”lautar” romafamilier. Alan Bern siger, at der er en tydelig forskel mellem klezmorim (jødiske musikere) og lautari, som betyder professionel musiker på romani.
”Jøder har spillet for andre jøder og for gud. Romamusikere har oftest spillet for de andre, for jøder og for deres naboer som hyrede musikere. Derfor var og er for lautari perfektionisme og virtuositet i højsædet. Når klezmermusikere øver sammen, ligner deres musik ofte en bøn, ligesom at sige sh’ma (den jødiske trosbekendelse), alle beder til gud på deres egen måde - som til sidst går op i en højere enhed. Jøder er individualister, men bønnen forener dem. Romamusikere stræber efter at være helt præcise – de stræber efter absolut harmoni.”
Den ukrainske klezmermusiker i THE OTHER EUROPEANS, Stas Rayko forklarer i et interview, at det er vigtigt at forstå, at mens lautari i dag er professionelle arvtagere af spillemandsdynastier og voksede op med deres egne musiktraditioner lige fra fødslen, kommer klezmermusikerne andet steds fra og fandt vejen til jødisk musik gennem jazz, klassisk musik, country eller bluegrass. Der var ingen kontinuitet i klezmermusikken efter det store brud efter holocaust, når jødisk liv forsvandt i Østeuropa. Der fandtes ikke mere professionelle klezmorim og de overlevende havde andet at tænke på. Klezmer revival begyndte først i 1970-erne, når jødiske musikere søgte tilbage til rødderne.
Klezmer og roma har til fælles de lignende melodier, teknik, rytmer og harmonier. Begge musiktraditioner bygger på lidenskabeligt og følelsesladet spil – spilles med hjertet, som klarinetlegenden Giora Feidman sagde det i København til jødisk nytårskoncert for ikke så længe siden. Alan Bern fortæller, at lautari opfatter klezmermusik som endnu mere emotionel end sigøjnermusik og når Roma spiller klezmer, giver de den en ekstra tand, det skal lyder mere bevægende, mere rørende, siger sigøjnermusikere.
Alan Bern fortæller, at den intellektuelle inspiration til dette mesterlige crossover kom fra Martin Bubers og Emmanuel Lévinas’ tanker om ”den anden”. Levinas siger, at et etisk samfund forudsætter, at man sætter sig i ”den andens” situation. Det er et universalt problem som er meget aktuelt i den moderne, globaliserede verden, hvor kulturer og religioner mødes. Hans ønske er, at THE OTHER EUROPEANS vil fremme denne mellemfolkelige udveksling mellem Roma og østeuropæisk jødisk musik som deres bidrag til det europæiske diskurs om identitet og kultur.
Efter holocaust, som totalt udviskede jødisk liv i de nævnte områder, var det ofte Roma musikere, som før krigen havde spillet i jødiske bands, som bevarede og formidlede jiddisch musikrepertoire som ellers ville være gået tabt.
Netop denne komplekse multikulturelle beskaffenhed af Roma og jødisk kultur provokerede nationalistiske ideologier i fortiden til at fordømme dem som ”rodløse”, ”parasitiske”, ”degenererede” eller noget der er værre. Disse og lignende indstillinger hører, desværre, ikke kun fortiden til; det kan høres også i dag i Europa i de tilbagevendende antisemitiske og Roma-fjendtlige udtalelser.
Vi kan glæde os over, at Jewish Culture in Copenhagen byder på musik i verdensklasse i Den Sorte Diamant d. 9. marts kl. 19:30 og vi får lejlighed til at nyde klezmer og romamusikkens multikulturelle samspil, anakronistiske harmonier, grænseoverskridende og fandenivoldske toner at gå op i en højere enhed – og yder vores bidrag til mellemfolkelig forståelse i Europa.

Billetter i billetlugen eller Politiken Plus eller www.jewishculture.com